Mine faste læsere ved, at jeg altid søger belæg for mine påstande. Intet kunne ligge mig fjernere end at slynge uvederhæftigheder ud – selvom de kunne være en nok så kærkommen genvej til at skabe den overbevisning hos andre, som er selve meningen med livet for denne blog.
Derfor er det også med den allerstørste glæde, at jeg nu kan føre knaldhårdt, uomtvisteligt, uafviseligt (fortsæt selv med dit eget yndlingskraftudtryk) bevis for intet mindre end Guds eksistens. Til alle filosoffer, psykiatere og ateister kan jeg nu sige: ”Drenge, det er tid at finde noget fornuftigt at tage sig til. Det er slut med at bruge menneskets søgen efter mening til at financiere jeres gratis meninger og uforskammet omkostningstunge skiferier”.
For Gud findes.
Og beviset? Det kommer lige om lidt. Men først er det vist på sin plads at advare, for det er ikke barnemad at stå ansigt til ansigt med Skaberen. Det er nemlig også et møde med skønheden i sin yderste konsekvens. At forstå Gud er at opleve hvor mikroskopisk ens egen betydning er for verden. At erkende Gud er at give op og bare lade sig rive frydefuldt med ned i en malstrøm af bundløs lykke, altomfavnende sorg, afgrundsdyb fortvivlelse, næsegrus hengivelse, selvopofrende kærlighed, uforståeligt mod, evigt brændende håb.
Er du klar? Så kører vi. At møde Gud, er at se Sophie Marceaus ansigt:
Desværre er dette magiske øjeblik samtidig et bevis for eksistensen af Satan. Her gestalter han sig i al sin svovlstinkende mægtighed. Og ja – du har gættet rigtigt: Satan er ingen anden end den lille forpulede narrøv af en lortefrisør der har vurderet, at det helt rigtige for Sophie ville være lyse striber Hvidovre-style.
Der er altid én, der skal ødelægge det for os andre…


5 Kommentarer
januar 7, 2007 kl. 8:48 pm
Sophie er måske en gud, men i så fald ikke i et monoteistisk univers. ikke så længe dette væsen også betræder vores verden:
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/28B8AA88-469A-49FA-99D3-5506484A029E/169560/IMG_1320.jpg
januar 7, 2007 kl. 9:21 pm
Hej Milos
Jeg er nu ikke sikker på, at Sophie Marceau er en gud, men hun er et bevis på, at Gud findes.
På samme måde som Arne Melchior er et bevis på, at selvom man synes et begreb som “nænsom tortur” giver nogen som helst mening, kan man stadig blive minister.
V.
januar 8, 2007 kl. 8:06 am
Hvor er min opdragelse fejlet, siden jeg ikke ved hvem den guddommelighed er?
Hulemanden
januar 8, 2007 kl. 8:37 am
Hej Hule.
Måske har du bare haft for travlt til at se franske film, men hun er nu også guddommelig i både Braveheart og The World Is Not Enough. Begge steder lader det også til at hun har været beskyttet fra dårlige frisører.
V.
januar 8, 2007 kl. 9:09 am
Både og – jeg så Riviéres pourpres, forleden dag/nat…
men hun er desværre gået min næse forbi… ind til nu!
Hulemanden