Matematik

Jeg læste et sted, det var vist noget om liv på andre planeter, at det universelle sprog er matematik. Hvis de små grønne mænd på et tidspunkt beslutter sig for at holde op med alt det pjat med at bortføre os og udsætte os for ydmygende forsøg for at lære os at kende, og i stedet måske bare spørger os om de ting, de gerne vil vide, så vil de sandsynligvis forsøge at tage kontakt til os ”på” matematik, var beskeden. Det fik mig til at tænke. Det holdt dog heldigvis ret hurtigt op igen.

Men så forleden i Brugsen (egentlig i ISO, men det lyder bare dumt – ”i-i-so”… anyway…) kom jeg til at tænke igen.

Lad mig sige med det samme, at tænkeri normalt gør mig lettere irriteret. Min foretrukne tilstand kan bedst beskrives som en sagte brummen. Forestil dig en degn. Han sidder i den skumrende aftensol med ryggen mod en lunken, hvidkalket bindingsværksmur og bapper på sin pibe. Lad din fantasi tage dig med helt tæt på ham – helt ind i 10 centimeters afstand fra hans indolente ansigt. Og lige der – dyk så ned i hans pibe og mærk den sagte, rytmiske pulseren af den røde, halvt-i-aske skjulte glød; fuldstændigt underlagt degnens umærkelige indsugninger. Så langsom, regelmæssig og uophidsende en tilstand er min foretrukne, hvad angår det rent hjernemæssige, altså.

Derfor er det frygteligt irriterende pludselig at blive overfaldet af tanker. Og så i Brugsen.

Det var kassebonen, der satte det hele i gang. Hvid, nyfødt – og smækfyldt med matematik. Normalt er en kassebon jo stort set ikke andet end kasseassistentens og min fælles aftale om, til hvilken pris jeg skal aftage de af butikkens varer, jeg har vurderet skulle med hjem i dag. Så-og-så meget mælk, tandpasta, chokolade og honningsennep til så-og-så mange penge. Intet andet.

Bevares, hvis jeg nogensinde kommer ud i et skænderi med en mand, der simpelthen bare nægter at tro på, at jeg spiser honningsennep, kan kassebonen måske få en kort karriere som bevismateriale, så jeg for alvor kan sætte den mistænksomme på plads. Værsgo – kolde, hårde facts: Et glas Maïlle Moutarde de Dijon avec Miel – 19,95! Købt og betalt. Af mig. I Brugsen. Men bonens nyfundne raison d´etre vil forsvinde lige så hurtigt igen – faktisk i samme tempo, som den nu overbeviste tvivlers nedbøjede hast med at komme væk fra det pinlige nederlag.

Men – forleden i Brugsen var det som om kassebonen fik en second chance. Den dag var jeg sikker i min sag: Der var besked udefra.

– Victor, du bruger fire gange så mange penge på toiletpapir, som du bruger på mælk! Du synes, det kun er 25% så vigtigt at sikre dit daglige indtag af næringsstoffer, som det er at tørre dig i røven. Du er fire gange mere optaget af din afføring, end af hvad du putter i munden, Victor. Sådan er vi ikke på Mars.
– Det er uretfærdigt! Jeg køber jo ikke toiletpapir nær så ofte, som jeg køber mælk.
– Hm… hvad så med denne her: Et halvt kilo hakket kalv og flæsk til 45 kr. Et halvt kilo medister til 20 kr. Du lever i en verden, hvor maden bliver billigere af at blive forarbejdet. Hvorfor sparer pølsemagerne ikke bare besværet og kommer hjem til dig med alle ingredienserne, stikker dig 20 kr. oveni og sætter dig til at lave medisteren selv? I sparer begge to en femmer. Det ville da være smartere for alle parter.
– Sådan tror jeg nu ikke man kan se på det…
– Der er ingen vej udenom, Victor. Det er ren matematik! Slut herfra. Du blev betjent af Sanne.

Måske er det her, rumhunden ligger begravet. Derfor, at vi ikke med nogen rimelig sikkerhed kan sige, at intelligent liv fra andre planeter har talt med os i al offentlighed: Vi er simpelthen for pinlige at blive set i selskab med. Vi forstår ikke det universelle sprog, selvom det dog ikke forhindrer os i at bruge det. Vi er bare stadigvæk så primitive, at vi tror det handler om regnearter.

Equation
Den første registrerede marsianske opskrift på medisterpølse. Nok til 4 personer.

Tag nu en af de helt store sommerfornøjelser. Åh ja, hvor mange gange har vi ikke som børn stået i rundkreds med hinanden i hænderne og hoppet op og ned i strandvand til livet og råbt ”ti, tyyyve, tradve, før´, haaal-træs, træs, haaal-fjærs, firs, haaal-fems, HUNNÅÅÅÅRD!!” og derefter stukket hovederne under vand. Hvad vi aldrig har fattet er, at der i klitterne har ligget den ene marsianske observatør efter den anden og prøvet at finde bare en eneste logisk grund til, at vi jordboere åbenbart mødes når solen står højt og råber ”arkitektlampe, stemmeboks, hvidløgsflûte, skuffelse, vingummi, kapitalpension, ambitiøs, 29, Clausen, CIGARETSKOOOOOOD!!”. Tænk, vi er så uoplyste, at vi ikke engang ved, at ”80” betyder ”29” på Mars…

Det var slet ikke til at holde ud at tænke på.

Reklamer

4 kommentarer

Filed under Matematik, Medisterpølse, Ting man vist nok liiige sku´ ta´ og tænke lidt over

4 responses to “Matematik

  1. erikf

    er du på svampe?

  2. Nej, jeg er bare på.

    [drumroll]

    Tak. Tak-tak.

  3. Kære victor. Garanteret en glimrende opskrift du kommer med her – glæder mig til at lave den, når jeg engang, ud i fremtiden, får knækket matematikkken i den! 😉

    Hulemanden

  4. Hej Hule

    Sig endelig til, hvis du får den knækket. Brug gerne den tidsmaskine, jeg har konstrueret til brug for netop den slags research.

    V

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s