Bagfra

Den opmærksomme læser har formodentlig både opdaget og studset over, at det nederste indlæg på denne blog hedder “Farvel”. Den trænede bloglæser ved derfor også, at det samtidig – og for al evighed, i øvrigt – er det første indlæg. Enhver læser vil have bemærket, at tonen er en anelse uforskammet. Og nogle vil sågar også have gjort sig nogle tanker om hvorfor det går ud over navngivne personer. Det har rejst en del spørgsmål (indtil videre dog kun hos mig selv): Hvorfor var du så vred, Victor? Hvorfor siger du goddag ved at sige farvel? Hvorfor går det udover navngivne personer? Naturligvis er der helt valide svar på alle spørgsmål. Ikke simple svar, men valide.

Altså:

Inden jeg startede denne blog, som iøvrigt er min første, gik jeg helt naturligt ind i det velkendte stadie, hvor man tænker over, hvordan man skal komme igang. Og det er en periode man lige så godt kan lade være med at springe over. Det vil alligevel bare hævne sig senere. Så jeg brugte tiden til at blive lidt klogere på teknikken. Det første jeg faldt over var forklaringen om, at en blog er et omvendt kronologisk udgivelsesværktøj. Udover den indlysende tiltrækningskraft der ligger i at kunne sige, at man er herre over et stykke omvendt kronologisk udgivelsesværktøj, fik det også min sjæl til at blive en anelse fugtig ved tanken om min gamle mor og hendes foretrukne måde at læse kriminalromaner på. Hun starter altid med at læse sidste kapitel. Og når vi siger: “Mor, hvorfor starter du med at læse sidste kapitel?”, svarer hun : “Fordi så kan jeg læse bogen i ro og fred uden at spekulere over hvordan den ender”. Og det bliver altid afleveret som om det var den meste indlysende ting i verden med en knivsspids indignation over overhovedet at få spørgsmålet.

Nu skal det siges, at min mors foretrukne krimiforfatter er Dick Francis, der konsekvent lader sine plots udspille sig i galopmiljøet. Formodentlig tænker hun: “Det ender ihvertfald med, at der er en hest involveret, så lad mig få det overstået.” Men tanken fik mig til at lægge en strategi for min blog.

For langt de fleste vil den naturlige måde at læse den på, være oppefra og ned. Så uanset hvor stor umage jeg gør mig for at komme godt fra start, vil det første indlæg altid lide den skæbne at blive læst til sidst. Umiddelbart uretfærdigt, set ud fra indlæggets synspunkt. Med mindre jeg stiller mig selv følgende opgave: Du skal starte med at skrive det perfekte sidste kapitel. Hvad ville den uundgåelige konklusion være? Hvordan ville Victors udgangsreplik lyde, efter at han havde skrevet sig helt tom?

For det første er en god udgangsreplik kendetegnet ved, at den gør afsenderen ude af stand til at vende tilbage. En udgangsreplik, der går over i historien, er ultimativ. Og hvad gør det mere besværligt at vende tilbage, end at pisse alle dem man forlader, grodt og grundigt af. Derfor disse uhyrlige personangreb.

For det andet tjener den vrantne tone også et helt konkret formål, selvom nogle nok vil mene, at det foregår på en underlig snørklet måde. Men der er mening med galskaben: Jeg har den ambition med denne blog, at den skal være anderledes. Og hvad kan være mere aparte for en blog end aldrig at være nedrig over for andre og altid prøve at se det positive i alting? Derfor tænkte jeg simpelthen, at jeg også ville lade det første/sidste kapitel fungere som en slags udskylning. Det skulle simpelthen rense mine åndelige tarme for alt indhold – selv de hårdeste, tørreste knolde og selv den mest svidende tyndskid – ud med det! Jeg ville være nådesløs. Jeg synes selv, det er lykkedes meget godt.

Så lad være med at spilde tid med ufrugtbare spekulationer over, hvordan det hele startede og hvordan det mon skal ende. For jeg kan med sikkerhed sige om denne blog, at uanset hvor lang levetid den får, vil den altid ende der, hvor den begyndte.

Advertisements

4 kommentarer

Filed under Retninger

4 responses to “Bagfra

  1. Flot gennemtænkt.

    .tknætmenneg tolF
    (Næ, det virker ikke at læse mig bagfra, vø.)

  2. Det vidste jeg, du ville skrive.

    V.

  3. Hele tiden et skridt foran, sådan skal det være, Dolph.

    Hedder du Victor Mundi sådan IRL? *Blink, blink* (Dén forudså du ikke!)

  4. Det er næsten mit rigtige navn.

    V.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s