Bevar Lars Liebst

I dag kom jeg tilfældigvis slentrende i det offentlige rum, stille og roligt brummende uden at indvirke i nævneværdig grad på mine omgivelser. Pludselig bliver jeg revet ud af min yndlingstilstand og på den mest ubarmhjertige måde mindet om tidens alt for hurtige gang over jorden.

Det var en af de gåture, hvor man helt er holdt op med at have en plan – bare slentrer omkring til man pludselig studser over et eller andet, som får en til at genvinde bevidstheden. Længst tilbage i en mørk smøge lå et lille hengemt debatforum. Ikke noget man lige ville lægge mærke til, men bare skynde sig videre, så man kan nå at købe honningsennep inden Brugsen lukker.

I dag skulle vise sig at blive anderledes. I dette lille forum gemmer sig kimen til en bevægelse, der med vold og magt vil lade moderniteten sprede sit altædende ukrudt i vores smukke, gamle land. Nogen har fået den fixe idé, at fjerne Lars Liebst fra den københavnske skyline. Hvorfor? – spørger jeg bare. Er det ikke bare en leflen for ”det nye”? At fjerne Lars Liebst tilfører ikke nogen værdi i sig selv, men er udelukkende en tom manifestation af ukritisk udviklingsbegejstring.

Jeg tror, at der var en mening med, at netop jeg skulle komme forbi i dag. Nogen må gøre noget – at tie er at samtykke.

Derfor har jeg startet en underskriftsindsamling til bevarelse af Lars Liebst fuldstændigt i den form, han har i dag. Lars er ikke bare blevet en tradition i mange familier, han er også blevet synonym med selve det, at være dansk.

Jeg beder indtrængende om din støtte!

Victor

Reklamer

3 kommentarer

Filed under Fællesbeskeder, Politik, Powerfull Stuff

3 responses to “Bevar Lars Liebst

  1. Rasmus

    Hej.
    Fatter du ingenting eller er du sarkastisk?
    Fordi den tråd du henviser til vil jo netop bevare Tivoli som det er, og ikke lade dens direktør bygge en masse nyt…

  2. Hej Rasmus

    Jeg tror, du tager fejl. Diskussionstråden på jubii.dk hedder “Fjern Lars Liebst” og argumenterer således netop ikke for at bevare Tivoli som det åndehul i udviklingsfacismen, det er.

  3. erikf

    Jeg tør godt være den første til at være den 3. der skriver under.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s