Category Archives: Medisterpølse

Boykot min krop!

Jeg fylder 40 i år. Jeg nærmer mig med stormskridt det, der i min familie altid har været benævnt ‘Metal-alderen’. Det er vistnok en vits og så vidt jeg husker skal man med et smørret grin afvente tilhørerens ”Hvordan det?” inden man svarer: ”Sølv i håret, guld i munden og bly i røven” med det der helt særlige ansigtsudtryk der siger: ”Jeg er for beskeden til at grine af mine egne vittigheder, men vi ved begge to godt at det, jeg lige sagde, var fuldstændigt hilarious!”.

Men altså – 2007 er det år, der siden skal blive kendt som året, hvor Victor Mundi fyldte 40. Ganske vist først henne i en oktobers penge, men min krop har allerede taget forskud på glæderne.

Den er inden for de sidste par år begyndt at opføre sig fuldstændig uansvarligt. I et anfald af pubertær egoisme buler den ud de mærkeligste steder, mens andre områder stille og roligt forgår med en sødlig, fed em af forrådnelse.

Desværre er jeg så uheldig at fylde 40 i en epoke, der har et apoteotisk forhold til kød og knogler. I gamle dage var det en dyd at holde ånden skarp og sjælen stærk; i vore dage lyder mantraet, at ‘man skal passe på sin krop’.

Men så er det lige jeg spørger: Hvorfor i alverden skulle jeg passe på min krop? Den har jo øjensynligt totalt mistet interessen for at passe på mig!

Jeg vil hellere vende den om: Boykot min krop! Indfør handelsrestriktioner mod min krop. Vedtag FN-resolutioner imod den. Min krop er en del af ondskabens akse. Hvor den før har været en sovende celle, er den i fuld gang med et (efter de seneste tal for middellevetid) 34 år langt selvmordsangreb. Jeg har håndfaste beviser for tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben.

Enhver, der på nogen som helst måde kan sættes i forbindelse med min krop, vil blive taget til fange af danske soldater uden Dannebrog på uniformen, udleveret til nænsom tortur hos amerikanske soldater, transporteret på hemmelige CIA-fly til en tropeø, iklædt orange kedeldragter, frarøvet enhver ret til retfærdig retsbehandling og for evigt udsat for hån, spot og latterliggørelse.

Dog skal det siges, at enhver der på nogen måde ligner Sophie Marceau, automatisk opnår politisk asyl helt, helt tæt på mit guddommelige tempel af en krop.

Reklamer

1 kommentar

Filed under Fællesbeskeder, Medisterpølse

Matematik

Jeg læste et sted, det var vist noget om liv på andre planeter, at det universelle sprog er matematik. Hvis de små grønne mænd på et tidspunkt beslutter sig for at holde op med alt det pjat med at bortføre os og udsætte os for ydmygende forsøg for at lære os at kende, og i stedet måske bare spørger os om de ting, de gerne vil vide, så vil de sandsynligvis forsøge at tage kontakt til os ”på” matematik, var beskeden. Det fik mig til at tænke. Det holdt dog heldigvis ret hurtigt op igen.

Men så forleden i Brugsen (egentlig i ISO, men det lyder bare dumt – ”i-i-so”… anyway…) kom jeg til at tænke igen.

Lad mig sige med det samme, at tænkeri normalt gør mig lettere irriteret. Min foretrukne tilstand kan bedst beskrives som en sagte brummen. Forestil dig en degn. Han sidder i den skumrende aftensol med ryggen mod en lunken, hvidkalket bindingsværksmur og bapper på sin pibe. Lad din fantasi tage dig med helt tæt på ham – helt ind i 10 centimeters afstand fra hans indolente ansigt. Og lige der – dyk så ned i hans pibe og mærk den sagte, rytmiske pulseren af den røde, halvt-i-aske skjulte glød; fuldstændigt underlagt degnens umærkelige indsugninger. Så langsom, regelmæssig og uophidsende en tilstand er min foretrukne, hvad angår det rent hjernemæssige, altså.

Derfor er det frygteligt irriterende pludselig at blive overfaldet af tanker. Og så i Brugsen.

Det var kassebonen, der satte det hele i gang. Hvid, nyfødt – og smækfyldt med matematik. Normalt er en kassebon jo stort set ikke andet end kasseassistentens og min fælles aftale om, til hvilken pris jeg skal aftage de af butikkens varer, jeg har vurderet skulle med hjem i dag. Så-og-så meget mælk, tandpasta, chokolade og honningsennep til så-og-så mange penge. Intet andet.

Bevares, hvis jeg nogensinde kommer ud i et skænderi med en mand, der simpelthen bare nægter at tro på, at jeg spiser honningsennep, kan kassebonen måske få en kort karriere som bevismateriale, så jeg for alvor kan sætte den mistænksomme på plads. Værsgo – kolde, hårde facts: Et glas Maïlle Moutarde de Dijon avec Miel – 19,95! Købt og betalt. Af mig. I Brugsen. Men bonens nyfundne raison d´etre vil forsvinde lige så hurtigt igen – faktisk i samme tempo, som den nu overbeviste tvivlers nedbøjede hast med at komme væk fra det pinlige nederlag.

Men – forleden i Brugsen var det som om kassebonen fik en second chance. Den dag var jeg sikker i min sag: Der var besked udefra.

– Victor, du bruger fire gange så mange penge på toiletpapir, som du bruger på mælk! Du synes, det kun er 25% så vigtigt at sikre dit daglige indtag af næringsstoffer, som det er at tørre dig i røven. Du er fire gange mere optaget af din afføring, end af hvad du putter i munden, Victor. Sådan er vi ikke på Mars.
– Det er uretfærdigt! Jeg køber jo ikke toiletpapir nær så ofte, som jeg køber mælk.
– Hm… hvad så med denne her: Et halvt kilo hakket kalv og flæsk til 45 kr. Et halvt kilo medister til 20 kr. Du lever i en verden, hvor maden bliver billigere af at blive forarbejdet. Hvorfor sparer pølsemagerne ikke bare besværet og kommer hjem til dig med alle ingredienserne, stikker dig 20 kr. oveni og sætter dig til at lave medisteren selv? I sparer begge to en femmer. Det ville da være smartere for alle parter.
– Sådan tror jeg nu ikke man kan se på det…
– Der er ingen vej udenom, Victor. Det er ren matematik! Slut herfra. Du blev betjent af Sanne.

Måske er det her, rumhunden ligger begravet. Derfor, at vi ikke med nogen rimelig sikkerhed kan sige, at intelligent liv fra andre planeter har talt med os i al offentlighed: Vi er simpelthen for pinlige at blive set i selskab med. Vi forstår ikke det universelle sprog, selvom det dog ikke forhindrer os i at bruge det. Vi er bare stadigvæk så primitive, at vi tror det handler om regnearter.

Equation
Den første registrerede marsianske opskrift på medisterpølse. Nok til 4 personer.

Tag nu en af de helt store sommerfornøjelser. Åh ja, hvor mange gange har vi ikke som børn stået i rundkreds med hinanden i hænderne og hoppet op og ned i strandvand til livet og råbt ”ti, tyyyve, tradve, før´, haaal-træs, træs, haaal-fjærs, firs, haaal-fems, HUNNÅÅÅÅRD!!” og derefter stukket hovederne under vand. Hvad vi aldrig har fattet er, at der i klitterne har ligget den ene marsianske observatør efter den anden og prøvet at finde bare en eneste logisk grund til, at vi jordboere åbenbart mødes når solen står højt og råber ”arkitektlampe, stemmeboks, hvidløgsflûte, skuffelse, vingummi, kapitalpension, ambitiøs, 29, Clausen, CIGARETSKOOOOOOD!!”. Tænk, vi er så uoplyste, at vi ikke engang ved, at ”80” betyder ”29” på Mars…

Det var slet ikke til at holde ud at tænke på.

4 kommentarer

Filed under Matematik, Medisterpølse, Ting man vist nok liiige sku´ ta´ og tænke lidt over