Category Archives: Politik

Rejser mig og klapper ad Simon fra 9. Z

Simon, skynd dig at blive 18 og stil op som kandidat til et eller andet. Uanset hvad, får du min stemme.

Alle andre kan læse grunden her.

1 kommentar

Filed under Blogpolitik, Fællesbeskeder, Politik

Mindre pressefrihed, tak!

UPDATE: PIGEN FUNDET!!

Den historie, der omtales nederst i dette indlæg har heldigvis fundet en lykkelig udgang. Nyhedsavisen antibrasilianske kampagne har slået fejl!

Læse mere her. 

V.

_____________________

På det sidste har der været en del virak om ‘Den hemmelige krig’ – en slags sofistikeret quizprogram, hvor man får point efter hvor mange Dannebrogsflag, man får øje på. Vores statsminister var længe kraftigt bagud, men så forleden så vi hvilket beundringsværdigt stof nationens drakoniske onkel er gjort af.

”Luk røven eller vi kommer og undersøger jer!” var i korte træk kampråbet under Anders Fogh Rasmussens frontalselvmordsangreb på alle 1000 journalister og deres oppassere på Danmarks Radio.

Efterfølgende har der ikke overraskende været stor fortørnelse blandt rigets redaktører. ”Utidig indblanding!”, ”En modig mand!”, ”Katastrofe for pressefriheden!”, ”Fogh har ret til at skifte emne!” har rodet rundt imellem hinanden, så jeg fuldstændigt har opgivet at finde en mening i galskaben.

En ting er jeg dog sikker på: Det kan kun være i os bloggeres interesse, at den redigerede del af oplysningsstrømmen bliver stækket så meget som muligt. Jo mindre dem, der søger belæg for påstande, har at skulle have sagt, jo bedre.

Derfor synes jeg man er nødt til at dele spørgsmålet om pressefrihed op i to dele: ‘presse’ og ‘frihed’. Skru ned for pressen og op for friheden.

Jeg erklærer nu jagtsæsonen for åben. Fra nu af må alle plaffe løs på selv den allersødeste, storøjede, pelsklædte slåfejl der titter frem i medielandskabets skovbryn. Flå dem. Efterlad deres små, dampende, døde kroppe på den frosthårde jord og hæng stolt deres afsavede gevirer op over kaminhylden.

Jeg starter:

Faktuelle fejl på Nyhedsavisen!
D. 28. januar 2007 kl. 11.19 har Nyhedsavisen en omtale af en forfærdelig historie fra Brasilien. En ung kvinde er stukket af hjemmefra, men Nyhedsavisen vælger bevidst at udlægge det som en historie om det brasilianske politis uduelighed. Dette bunder i en forudindtaget, antibrasiliansk kultur på NAs redaktion, ja i hele organisationen som sådan.

Da Nyhedsavisen er reklamefinansieret og derfor som sådan hører under erhvervsministerens ressort, må det være på sin plads at Bendt Bendtsen kommer på banen og får sat en undersøgelse i gang af Nyhedsavisens uafhængighed.

Ned med pressen! Friheden længe leve!

Skriv en kommentar

Filed under Beviser, Blogpolitik, Fællesbeskeder, Politik

Mine bærende værdier

Min blog har nu nået en vis størrelse og betydning – og det forpligter. Det er ikke længere nok at lade lysten drive værket, jeg må se på mig selv med mere professionelle øjne. Og hvis der er noget i denne verden, der er professionelt, så er det at have sig nogle bærende værdier.

Jeg har researchet lidt. Noget af det første jeg stødte på, var Enrons vision og værdier som de så ud to måneder inden det hele ramlede sammen om ørerne på dem derovre; et epos, der slet ikke har fået den plads i verdenslitteraturen, det fortjener.

enronlille.jpg

Noget af det første man lægger mærke til er, at teksten ikke er trykt på papir, men graveret i noget, der ligner krystal. Umiddelbart kan det virke en anelse pompøst, men der har man gjort regning uden vært. Idéen om, at tekst er noget, der hører hjemme på papir, er ikke bare nordisk, den er også oldnordisk. Uden for vore breddegrader er det snarere reglen, end undtagelsen, at man udgiver tekst på et medium, der understøtter budskabet. Vi kender vist alle historien om et par nok så betydningsfulde stentavler, og graver man bare lidt dybere i litteraturhistorien, opdager man f.eks. at førsteudgaven af Ulysses blev strikket ind i et langt, uldent tørklæde og at Nietzsche præsenterede sin ”Also Sprach Zarathustra” på bogmessen i Forum i 1885 tatoveret i nakken på en død gud.

Og selve teksten afslører en næsten tænderskærende ærlighed. Det er som om selve Enrons sjæl har fået en stemme og siger: ”Her er jeg så. Nøgen og åben. Jeg lægger det hele på bordet, så må I dømme mig, som I ønsker. Men jeg har panden løftet, når jeg siger: Jeg står for respekt, integritet, excellence og kommunikation!” Efter at have læst disse ord burde den sidste tvivl være forsvundet om, at hele miseren omkring Enron ganske simpelthen var et stort justitsmord.

Men det skal ikke afholde mig fra at følge deres eksempel. Jeg har lavet en side med mine bærende værdier. Det er vigtigt at sige, at disse værdier naturligvis vil udvikle sig hele tiden. Betragt dem som de foreløbige konklusioner man kan drage af denne gestalt, de kalder Victor Mundi.

Skriv en kommentar

Filed under Blogpolitik, Fællesbeskeder, Politik, Retninger

Bevar Lars Liebst

I dag kom jeg tilfældigvis slentrende i det offentlige rum, stille og roligt brummende uden at indvirke i nævneværdig grad på mine omgivelser. Pludselig bliver jeg revet ud af min yndlingstilstand og på den mest ubarmhjertige måde mindet om tidens alt for hurtige gang over jorden.

Det var en af de gåture, hvor man helt er holdt op med at have en plan – bare slentrer omkring til man pludselig studser over et eller andet, som får en til at genvinde bevidstheden. Længst tilbage i en mørk smøge lå et lille hengemt debatforum. Ikke noget man lige ville lægge mærke til, men bare skynde sig videre, så man kan nå at købe honningsennep inden Brugsen lukker.

I dag skulle vise sig at blive anderledes. I dette lille forum gemmer sig kimen til en bevægelse, der med vold og magt vil lade moderniteten sprede sit altædende ukrudt i vores smukke, gamle land. Nogen har fået den fixe idé, at fjerne Lars Liebst fra den københavnske skyline. Hvorfor? – spørger jeg bare. Er det ikke bare en leflen for ”det nye”? At fjerne Lars Liebst tilfører ikke nogen værdi i sig selv, men er udelukkende en tom manifestation af ukritisk udviklingsbegejstring.

Jeg tror, at der var en mening med, at netop jeg skulle komme forbi i dag. Nogen må gøre noget – at tie er at samtykke.

Derfor har jeg startet en underskriftsindsamling til bevarelse af Lars Liebst fuldstændigt i den form, han har i dag. Lars er ikke bare blevet en tradition i mange familier, han er også blevet synonym med selve det, at være dansk.

Jeg beder indtrængende om din støtte!

Victor

3 kommentarer

Filed under Fællesbeskeder, Politik, Powerfull Stuff

Globaliserede gopler

Man skal ikke have fulgt særligt meget med i nyhedsstrømmen før man har opsnuset, at der er frygtelig panik på vej i goplekredse. Enhver ved, at de nordiske farvande tilhører vandmændene. Gode, overskuelige vandmænd, som stille og roligt og uden at forstyrre nogen, driver rundt under badebroer og bliver skyllet op på strande. Et yderst velfungerende system, der har bevist sin værdi i årtusinder.

Men de tider er ved at være overstået. Berlingske Tidende kan i dag fortælle om truslen fra vest – ribbegoplen Mnemiopsis leidyi. Møder du en, bliver du aldrig den samme igen. Mnemiopsis leidyi er, for nu at sige det lige ud, et ualmindeligt dumt svin. Og her taler vi ikke om bagateller som at møde fuld op til fester, man ikke er inviteret til. Eller at tage det sidste kaffe, UDEN at sætte en ny kande over. Selv en brandmand, der ødelægger sammenholdet i vennekredsen fordi den ikke kan holde tentaklerne fra sin bedste vens brandkone, har en moral som en spejderleder ved kirketid, i sammenligning med Mnemiopsis leidyi.

mnemiopsis_leidyi600dpi.jpg
Her er den så: Mnemiopsis leidyi, det dumme svin…

Problemet med skiderikken er dens helt enorme appetit og dens fuldstændige mangel på bordmanerer. Mnemy, som vi kalder den, æder simpelthen alt, når den kommer til middag. Æg, larver, småfisk, the works – op til 15 gange sin egen kropsvægt om dagen. Og som om det ikke var nok, så har Mnemy for vane at gyde æg konstant – samtidig med, at den spiser. Tusinder af æg. Jeg ved ikke med jer, men jeg tror ikke, jeg ville kunne nyde maden på samme måde, hvis en fødende kvinde sad med ved bordet.

Et andet problem ved Mnemy er, at den er amerikaner. Den har sneget sig ombord på ballasttanke og er så smuttet ud i al ubemærkethed herovre på den civiliserede side af Atlanterhavet, hvor den ikke har nogen naturlige fjender. Unaturlige, sådan lidt kunstige og forstillede fjender, der barberer ben og bruger plastik-kirurgi, javel, men ingen naturlige.

Resultatet er gruopvækkende. Det sidste sted, der har haft besøg af uhyret, er Det Kaspiske Hav. Der var resultatet en bestand på 800 millioner ton – på bare en enkelt sommer. Inden da nåede den at ødelægge markedet i Sortehavet. Og nu er den på vej herop. Biologer har allerede spottet de første ud for Bohuslän…

Der er dog håb. I Sortehavet blev den drevet på flugt af en tilrejsende, lidt større gople, som ganske vist også har en glubende appetit, men er dannet nok til at henlægge formeringen til mere private stunder. Og the good news er, at Mnemy-betvingeren har en fætter heroppe ved os, der kom hertil ved det store opsving i 60´erne. Vi må sætte vores lid til, at den nordiske model, hvor de hjemlige, trivelige slimklatter lever side om side med de mere outlandish udseende gæstegopler, holder stand mod det enorme pres udefra.

Nå, det var lige en sidehistorie. Den helt store gevinst ved det dybe link til Berlingeren, er reparationen af en af universets irriterende ufærdigheder. Vi ved jo, at dyr løber, fisk svømmer og journalister lyver. Men hvad gør gopler? Det ved vi nu: Gopler hænger.

2 kommentarer

Filed under Fællesbeskeder, Politik, Ting vi måske nok burde ha´ tænkt på lidt før

Dan Jørgensen lyver om legetøj

Nu havde/har jeg jo lovet, at denne blog skal være aparte og at det blandt andet betyder, at der ikke er nogle perfide personangreb. Men i dag slipper så en nyhed ud, som igen/for første gang fik/får mig til at bryde denne regel. Årsagen er den simple, at det er i offentlighedens interesse. Det er nemlig også en advarsel: Dan Jørgensen lyver om legetøj. Sig det videre.

Jeg vil opfordre alle til at udvise skærpet opmærksomhed, hvis de møder Dan. Påstår han, at han som dreng har leget med MatchBox-biler, så tro ham ikke. Kræv i det mindste, at der kommer beviser på bordet. Står I ved siden af et gyngestativ, så bliv ikke overrasket hvis han påstår, det er et sjippetov.

Vore tanker går til Dans eventuelle børn. Udover at de må tåle at blive omtalt på en blog, hvis forfatter ikke ved om de eksisterer, så må det ikke være morsomt at vokse op med en far, der konsekvent lyver om legetøj. Alene det hjernevrideri der skulle til for at sikre sig, at man får formuleret sin juleønskeseddel på en sådan måde, at man får det man ønsker sig, fordi ens far ellers kunne finde på at lyve om, hvilket legetøj der var nævnt på sedlen, ville gøre selv Niels Bohr forpustet.

Dan, kan du i det mindste ikke finde noget andet at lyve om? Noget, der ikke er dømt til stort set kun at gå ud over børn. Lyv om lungekræft, f.eks.

Skriv en kommentar

Filed under Politik

Mere lungekræft!

Det ville være synd for antirygelobbyen, hvis lungekræften fuldstændig forsvandt. Og det gør den en dag. Al historie beviser det. Hvis man gør tidsperspektivet bredt nok, vil mennesket altid få bugt med sine fjender. Men det sker jo ikke fra den ene dag til den anden – det er det lange seje træk. Derfor kan vi lige så godt allerede nu begynde at vænne os til en række mellemstadier for betydningen af lungekræft. F.eks. vil der være en dag, hvor et tilfælde af lungekræft svarer til at få en splint i fingeren.

Jeg husker de gange, jeg selv har fået en splint i fingeren. Faktisk en positiv oplevelse på flere planer. Jeg fik trøst og opmærksomhed, når en af mine forældre pillede den ud. Jeg lærte ord som ”pincet”. Jeg fik skærpet min analytiske sans, når jeg tænkte over fænomenet ”fremmedlegeme i krop”. Og sidst men ikke mindst var splinter altid årsag til, at klassekammerater prøvede at overgå hinanden i vandrehistorier om splinter, der kom ind i foden i juni og ud af skulderen i oktober. Kort sagt kunne man ikke sige at have levet den dag, hvor man ikke fik en splint i fingeren.

I fremtiden kunne en helt almindelig tirsdag se således ud for en 9-årig: Op af sengen, i bad, spise morgenmad, pakke skoletaske, cykle i skole, have dansk, spille fodbold i frikvarteret, falde og få lungekræft, blive trøstet af gårdvagten, lære ord som ”tumortranchersaks”, få plaster på, have biologi, stå i kø ved frugtboden, have matematik, have klassens time (Janus´ tur til at bage kage), cykle hjem fra skole, fortælle far om lungekræft og om den frø, Erik havde med i biologi, lave lektier, spille Tekken57, spise aftensmad, spille Tekken57 og gå i seng. Lungekræft degraderet til en fuldstændig ufarlig – ja, nærmest hyggelig – grundomstændighed ved det at vokse op.

Men der er andre, mørkere, perspektiver i denne sag. Tusindvis af mennesker er i dag beskæftiget med at oplyse om, holde støttekoncerter til fordel for forskning i og tjene styrtende med penge på at bekæmpe lungekræft. Det er et marked i hundredemilliarderdollarklassen. Tænk hvis hele grundlaget for deres virke bare svandt ind lige så stille. Jeg tænker ikke kun på det materielle – det er jo en hel livsstil, der forsvinder. Resultatet kan blive, ikke bare flere tiggere i gadebilledet, men også en hel sektor af mennesker, der fuldstændigt har mistet livsgnisten. Håbløshed vil brede sig og forplante sig i generationer. Uligheden vil vokse. Den negative sociale spiral vil blive en malstrøm, der kan trække hele vores civilisation lige lukt ud i glemslens bundløse lokum.

Egentlig havde jeg tænkt mig, at denne blog så vidt muligt skulle være upolitisk, men denne sag er så vigtig, at jeg vil gøre en undtagelse. Vi må alle tage vores tørn. Hvis ikke vi kæmper sammen for at bevare lungekræften, er jeg slet ikke sikker på vi kan bevare det velfærdsniveau, vi har i dag.

Skriv en kommentar

Filed under Politik, Tekster der er langt ude, men også lidt sande, Ting man vist nok liiige sku´ ta´ og tænke lidt over