Category Archives: Tekster der er langt ude, men også lidt sande

Mere lungekræft!

Det ville være synd for antirygelobbyen, hvis lungekræften fuldstændig forsvandt. Og det gør den en dag. Al historie beviser det. Hvis man gør tidsperspektivet bredt nok, vil mennesket altid få bugt med sine fjender. Men det sker jo ikke fra den ene dag til den anden – det er det lange seje træk. Derfor kan vi lige så godt allerede nu begynde at vænne os til en række mellemstadier for betydningen af lungekræft. F.eks. vil der være en dag, hvor et tilfælde af lungekræft svarer til at få en splint i fingeren.

Jeg husker de gange, jeg selv har fået en splint i fingeren. Faktisk en positiv oplevelse på flere planer. Jeg fik trøst og opmærksomhed, når en af mine forældre pillede den ud. Jeg lærte ord som ”pincet”. Jeg fik skærpet min analytiske sans, når jeg tænkte over fænomenet ”fremmedlegeme i krop”. Og sidst men ikke mindst var splinter altid årsag til, at klassekammerater prøvede at overgå hinanden i vandrehistorier om splinter, der kom ind i foden i juni og ud af skulderen i oktober. Kort sagt kunne man ikke sige at have levet den dag, hvor man ikke fik en splint i fingeren.

I fremtiden kunne en helt almindelig tirsdag se således ud for en 9-årig: Op af sengen, i bad, spise morgenmad, pakke skoletaske, cykle i skole, have dansk, spille fodbold i frikvarteret, falde og få lungekræft, blive trøstet af gårdvagten, lære ord som ”tumortranchersaks”, få plaster på, have biologi, stå i kø ved frugtboden, have matematik, have klassens time (Janus´ tur til at bage kage), cykle hjem fra skole, fortælle far om lungekræft og om den frø, Erik havde med i biologi, lave lektier, spille Tekken57, spise aftensmad, spille Tekken57 og gå i seng. Lungekræft degraderet til en fuldstændig ufarlig – ja, nærmest hyggelig – grundomstændighed ved det at vokse op.

Men der er andre, mørkere, perspektiver i denne sag. Tusindvis af mennesker er i dag beskæftiget med at oplyse om, holde støttekoncerter til fordel for forskning i og tjene styrtende med penge på at bekæmpe lungekræft. Det er et marked i hundredemilliarderdollarklassen. Tænk hvis hele grundlaget for deres virke bare svandt ind lige så stille. Jeg tænker ikke kun på det materielle – det er jo en hel livsstil, der forsvinder. Resultatet kan blive, ikke bare flere tiggere i gadebilledet, men også en hel sektor af mennesker, der fuldstændigt har mistet livsgnisten. Håbløshed vil brede sig og forplante sig i generationer. Uligheden vil vokse. Den negative sociale spiral vil blive en malstrøm, der kan trække hele vores civilisation lige lukt ud i glemslens bundløse lokum.

Egentlig havde jeg tænkt mig, at denne blog så vidt muligt skulle være upolitisk, men denne sag er så vigtig, at jeg vil gøre en undtagelse. Vi må alle tage vores tørn. Hvis ikke vi kæmper sammen for at bevare lungekræften, er jeg slet ikke sikker på vi kan bevare det velfærdsniveau, vi har i dag.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Politik, Tekster der er langt ude, men også lidt sande, Ting man vist nok liiige sku´ ta´ og tænke lidt over

Farvel

Farvel til alle de ivrige læserbrevsskrivere og lad mig lige rette et par misforståelser: I er ikke tavse, I er ikke flertallet og den lille mand findes ikke.

Farvel til alle de stressede. I fejler ikke en skid.

Farvel til Enhedslisten. I er så små og ubetydelige, at jeg ikke engang gider at vinke.

Farvel til alle jer cand.merc.-ere og jeres latterlige lommefilosofier. Fosbury-flop og ”hvis ikke vi ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen”. Farvel til jeres ensfarvede slips og double Windsors og næsegruse beundring for lemminger.

Farvel til Ekstra Bladet. Nej, om igen. Farvel til dem, der læser Ekstra Bladet. Hvor misundelig og bitter kan man være?

Farvel til dem, der tror på Gud, ”men altså min egen gud”. Sjovt nok, som alle de private guder aldrig stiller krav, men kun tilgiver og altid sørger for, at det ikke koster noget.

Farvel til Henrik Palle. Din hestehale får ikke en eneste stjerne af mig.

Farvel til alle dem der har friværdi. Lige nu smuldrer den mellem fingrene på jer. Og lad nu være med at komme rendende og tigge om hjælp. Du vidste udmærket godt hvad et afdragsfrit lån var, da du skrev under på skødet.

Farvel til alle journalister fra TripleA og Fælledgården og de farlige islændinge og de jyske lussingedagplejemødre og Søren Ventegodt og alt er spin men der er ikke noget at komme efter og risikerer vi ikke at få amerikanske tilstande?

Farvel til Anders og Helle. Get a room.

Farvel til alle de lige. I er skævt på den.

Farvel til dem, der får point for indsatsen. Hvad for en indsats?! Jeres modige kamp for at gøre inkompetence til noget værdifuldt?

Farvel til Hanne-Vibeke Holst. Hold din kæft og gå ud i køkkenet.

Farvel til alle dem, der får børnechecks og ældrechecks. I har ikke fortjent dem. Der er ikke noget som helst prisværdigt ved at få børn eller blive gammel.

Farvel til Peter A.G. Farvel til Peter A.G. Rytme-Hans kan du også godt beholde.

Farvel til alle tegnere. Det lignede jo ikke engang. Og skal vi ikke snart se en tegning af det, vi jo alligevel alle sammen godt ved om Prins Henrik?*

Farvel til Reimer Bo. Det der – det er altså ikke i folkets tjeneste, Reimer. Gør os hellere den tjeneste at stille nogle spørgsmål og lytte til nogle svar.

Farvel til Jes Dorph. Du er slet ikke så hyggelig, som du tror.

Farvel til alle dem, der har en mening. Den tæller ikke. Den er irrelevant. For I ved ikke, hvad I taler om.

Farvel til jer, der har ret til noget. Gu har I ej. I har pligt til at komme med noget.

Farvel til alle jer, der er imod globaliseringen. I ville have en større chance, hvis I lavede Foreningen Mod Solens Daglige Opståen.

Farvel til Klovn. I har jo stjålet den fra Larry David.

Farvel til alle dem, der hygger sig. Ved I hvad? Jørgen Leth havde ret – I tog fejl. Det er hans ret at kneppe hende ligeså tosset han vil. I har jo selv hørt Søren Espersen sige, at det er den, der betaler musikken, der bestemmer hvad der skal spilles.

Farvel til Dogmefilmene. De er dødssyge. På nær Festen, for ham Ulrich spiller skidegodt. Og Thomas Bo Larsen er altid så sjov.

Farvel til dig, der ville hjem på statens regning, fordi du havde mærket et vindpust fra eksplosionen i Sharm-el-Sheik. Jeg er sikker på, at hende, der mistede sine børn den dag, føler med dig.

Farvel til dig, der synes Danmark er et næstekærligt land, fordi vi hjalp jøderne til Sverige under besættelsen. Den konto er både tømt og overtrukket for længst.

Farvel til Kim Larsen. Nej, han er ikke en gavflab. Han er fuldstændigt tandløs.

Farvel til den redaktør, der ikke vil bringe dette afskedsbrev. Jeg ved, du har modtaget det, og det er nok for mig.

Farvel til Claus Hjort Frederiksen. Du er opdaget.

Farvel, DR. Indrøm det nu bare.

Farvel til dig, der deltager i et minuts stilhed og lægger blomster foran ambassader og ved trafikuheld. Du er bare ude på at komme i fjernsynet.

Farvel til dig, der ”ikke er racist, men…”. Jo, du er!

Farvel til Arne Melchior. ”Nænsom tortur”. Helt ærligt…

Farvel til dig, der blev fyret, da du kom tilbage fra barsel. Du fortalte jo ikke, at du var gravid ved ansættelsessamtalen.

Farvel til dig, der er bekymret for sammenhængskraften. Du er jo alligevel ikke i stand til at indse selv de mest banale sammenhænge.

Farvel til dig, der har lagt dine kostvaner om. Når du er blevet tynd, har de fundet på noget andet, du kan være bange for.

Farvel til Mette Bom. Du er et sexsymbol, like it or not.

Farvel til dig, der får krisehjælp. BØH!

Farvel til dig, der dyrker motion, er holdt op med at ryge, højst drikker 21 genstande om ugen (14 for kvinder), passer på din musearm, har hæve/sænke-bord, husker sikkerhedsselen, spiser økologisk, skærer fedtet fra kalkunstrimlerne, bor med naturmaling, køber MiniRisk, går med rygsæk og bruger kondom. Tillykke – du har vundet 30 ekstra år som savlende senildement.

Farvel til Hella Joof. Du laver dårlige film.

Farvel til Erik Clausen. Den danske arbejder er doven, usolidarisk, intolerant, paranoid, fuld af løgn, misundelig, dum og snyder i skat.

Farvel til Margrethe Vestager. Den danske akademiker er uselvstændig, kedsommelig, uopfindsom, selvovervurderende, kritikfanatisk og snyder i skat.

Farvel til Niels Hausgaard. Jyderne er grådige, repressive, mistænksomme, støtteafhængige, fornærmede, uforståelige, ekskluderende og snyder i skat.

Jeg gider ikke mere. Det kan godt være, at Lars Von Trier tilgiver jer alle, men jeg tilgiver jer aldrig. I når mig ikke til sokkeholderne.

Jeg skrider.

Er der nogen, der skal ha´ noget med fra tanken?

*Han laver dårlig rødvin.

5 kommentarer

Filed under Tekster der er langt ude, men også lidt sande