Arme arme

Ovre på Artmind er der, som de fleste jo er bekendt med, altid mulighed for at samle en begavet mening om menneskets kunstperception op, hvis man lige står og mangler sådan en. Jeg ved, vi er mange der husker at smutte forbi i ny og næ, bare for at få lageret fyldt op med interessante ting at sige, når man støder ind i erkendelsesteoretikere. Og specielt da af den kognitive slags. Der er ikke meget street respect at hente hos et menneske, der bruger hele sit liv på at slå til lyd for, at mennesket udvikler sig gennem erfaringer, hvis det eneste man giver dem at tygge på er ”Så deeet…” eller ”Der er mange, der er på internettet!”

Derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at kognitive erkendelsesteoretikere er nogle hyggelige og trivelige fætre. Det er ikke blandt dem, vi finder de fleste selvmordsbombere. Det er ikke her, man smugler toiletpapir med hjem fra kontoret. Der er dog ikke videnskabeligt belæg for at mene, at miljøet omkring den kognitive erkendelsesteori er helt støvsuget for Linie 3 fans, men den slags kan jo ske i selv de mest oplyste kredse.

Derfor var det også lige før, jeg fik min honningsennepbeklædte ostemad galt i halsen, da jeg pludselig støder ind i et indlæg af hidtil uhørt eksistentiel brutalitet. Selve diskussionen er en af de mere banale: Beror vores erkendelse af et kunstobjekt på i hvilken grad vores fysiske krop genkender dets form igennem sansning? Ikke et emne, der normalt kan få en ellers hårdhudet blogger ud af brummestadiet, men pludselig bliver diskussionen så tilspidset, at en af deltagerne føler sig presset til at smide følgende atombombe på bordet:

”Does the ‘perception’ in question involve ‘the body’ peripherally or essentially? (Walking ‘involves’ my arms but they are not essential to it)”

(Min fremhævelse)

Mage til hensynsløs desavouering af armes betydning for et godt menneskeliv, skal man lede længe efter! Jeg må sige, at jeg blev rystet. Helt ærligt.

For det første er det en helt uhyrlig påstand. Enhver, der har gået i et bare nogenlunde urbaniseret område, ved hvor essentielle armene er for at bevæge sig fra det ene sted til det andet. Der er f.eks. ikke megen grund til at hidse sig op over en bilist, der er ved at køre ens fødder over, fordi vedkommende finder det vigtigt at diskutere gardinfarver med en veninde over mobiltelefonen under kørslen, hvis den eneste mishagsytring man har til rådighed er at række tunge eller vise sin skosål vredt mod idioten. Ligesom der ikke er meget sjov ved at give den som travl-citytype-skynder-sig-ombord-på-S-tog-iført-lang-frakke-og -avis-og-kaffe, hvis man ikke kan have avisen fikst sammenfoldet i armhulen. Og de papbægre man får kaffe i på Nørreport nu om dage, kan slet ikke holde til at blive båret i tænderne.

Eller tænk på, hvor svært det ville være at få en Fjällräven på, hvis man ikke kunne tage sine arme til hjælp. Effekten på Enhedslistens selvbillede ville være altødelæggende. Det, at degradere arme fra ”essentielle” til ”involverede” i forhold til gåning, er simpelthen udemokratisk.

Vel vidende, at det kan være svært for en erkendelsesteoretiker, selv en af de kognitive, at tage praktiske eksempler for gode varer, skal jeg straks ile til med et stykke fuldt dokumenteret empiri:

Kom så lige en gang til og påstå, at arme er inferiøre objekter i gå-sammenhænge!

Mine faste læsere ved, at jeg er et tolerant menneske. Dette skyldes ikke mindst, at jeg tog en grundig udskylning, inden jeg gik i gang med denne blog. Men her må jeg sætte grænsen. Vi kan ikke bare tage armenes støtte for givet. Hvis vi i fremtiden skal kunne sætte vores lid fuldstændigt til den symbiose, som vi og vore arme har indgået i gennem æoner, så må vi behandle dem ordentligt og tage deres velbefindende alvorligt. Derfor siger jeg til mine arme: Jeg anerkender til fulde den essentielle rolle I indtager i al min gåen. Og skam få den, der påstår det modsatte!

4 kommentarer

Filed under Ting man vist nok liiige sku´ ta´ og tænke lidt over

Rejsekammerater

I går kunne man iagttage et ganske særligt fænomen på stjernehimlen. De to frifundne journalister Michael Bjerre og Jesper Larsen optrådte direkte i to forskellige tv-kanaler – samtidig! D´herrer havde glæden af både at opleve at blive kaldt ”ædle” af Jeppe Nybroe i TV-Avisen på DR og at der blev spurgt grundigt ind til deres følelser hos Mette Weyde i Go´aften Danmark på TV2. ”Hekseri!” vil nogen udbryde. ”Helt almindelig moderne broadcasting…” vil andre tørt konstatere.

”Victor Mundis tidsmaskine” kan jeg hermed afsløre. Sandheden er, at de to stod med et forbandet problem efter frifindelsen i eftermiddag. Hvordan skulle de dog nå at imødekomme den store efterspørgsel på kommentarer og reaktioner? There´s only so much Bjerre og Larsen to go around. Selvom jeg nu nok synes dommen er lige på grænsen til at krænke anklagerens ytringsfrihed, så har Retten talt og jeg skal ikke stå i vejen for at lukke Michael og Jesper ind i vores samfund på lige fod igen. Derfor har min tidsmaskine stået til rådighed for dem hele dagen, på fuldstændig samme måde, som enhver anden verdensborger må bruge den efter sin overbevisning. Og jeg skulle hilse og sige, at den har været brugt flittigt.

Pas nu på stressen, drenge. Det er en dræber.

Skriv en kommentar

Filed under Rejsebureau, Retninger

Mine bærende værdier

Min blog har nu nået en vis størrelse og betydning – og det forpligter. Det er ikke længere nok at lade lysten drive værket, jeg må se på mig selv med mere professionelle øjne. Og hvis der er noget i denne verden, der er professionelt, så er det at have sig nogle bærende værdier.

Jeg har researchet lidt. Noget af det første jeg stødte på, var Enrons vision og værdier som de så ud to måneder inden det hele ramlede sammen om ørerne på dem derovre; et epos, der slet ikke har fået den plads i verdenslitteraturen, det fortjener.

enronlille.jpg

Noget af det første man lægger mærke til er, at teksten ikke er trykt på papir, men graveret i noget, der ligner krystal. Umiddelbart kan det virke en anelse pompøst, men der har man gjort regning uden vært. Idéen om, at tekst er noget, der hører hjemme på papir, er ikke bare nordisk, den er også oldnordisk. Uden for vore breddegrader er det snarere reglen, end undtagelsen, at man udgiver tekst på et medium, der understøtter budskabet. Vi kender vist alle historien om et par nok så betydningsfulde stentavler, og graver man bare lidt dybere i litteraturhistorien, opdager man f.eks. at førsteudgaven af Ulysses blev strikket ind i et langt, uldent tørklæde og at Nietzsche præsenterede sin ”Also Sprach Zarathustra” på bogmessen i Forum i 1885 tatoveret i nakken på en død gud.

Og selve teksten afslører en næsten tænderskærende ærlighed. Det er som om selve Enrons sjæl har fået en stemme og siger: ”Her er jeg så. Nøgen og åben. Jeg lægger det hele på bordet, så må I dømme mig, som I ønsker. Men jeg har panden løftet, når jeg siger: Jeg står for respekt, integritet, excellence og kommunikation!” Efter at have læst disse ord burde den sidste tvivl være forsvundet om, at hele miseren omkring Enron ganske simpelthen var et stort justitsmord.

Men det skal ikke afholde mig fra at følge deres eksempel. Jeg har lavet en side med mine bærende værdier. Det er vigtigt at sige, at disse værdier naturligvis vil udvikle sig hele tiden. Betragt dem som de foreløbige konklusioner man kan drage af denne gestalt, de kalder Victor Mundi.

Skriv en kommentar

Filed under Blogpolitik, Fællesbeskeder, Politik, Retninger

Bevar Lars Liebst

I dag kom jeg tilfældigvis slentrende i det offentlige rum, stille og roligt brummende uden at indvirke i nævneværdig grad på mine omgivelser. Pludselig bliver jeg revet ud af min yndlingstilstand og på den mest ubarmhjertige måde mindet om tidens alt for hurtige gang over jorden.

Det var en af de gåture, hvor man helt er holdt op med at have en plan – bare slentrer omkring til man pludselig studser over et eller andet, som får en til at genvinde bevidstheden. Længst tilbage i en mørk smøge lå et lille hengemt debatforum. Ikke noget man lige ville lægge mærke til, men bare skynde sig videre, så man kan nå at købe honningsennep inden Brugsen lukker.

I dag skulle vise sig at blive anderledes. I dette lille forum gemmer sig kimen til en bevægelse, der med vold og magt vil lade moderniteten sprede sit altædende ukrudt i vores smukke, gamle land. Nogen har fået den fixe idé, at fjerne Lars Liebst fra den københavnske skyline. Hvorfor? – spørger jeg bare. Er det ikke bare en leflen for ”det nye”? At fjerne Lars Liebst tilfører ikke nogen værdi i sig selv, men er udelukkende en tom manifestation af ukritisk udviklingsbegejstring.

Jeg tror, at der var en mening med, at netop jeg skulle komme forbi i dag. Nogen må gøre noget – at tie er at samtykke.

Derfor har jeg startet en underskriftsindsamling til bevarelse af Lars Liebst fuldstændigt i den form, han har i dag. Lars er ikke bare blevet en tradition i mange familier, han er også blevet synonym med selve det, at være dansk.

Jeg beder indtrængende om din støtte!

Victor

3 kommentarer

Filed under Fællesbeskeder, Politik, Powerfull Stuff

Skal man prøve at få mængden af kommentarer på sin blog i vejret ved at stille spørgsmål i overskriften?

Hvad synes du? Lad mig høre fra dig.

V.

9 kommentarer

Filed under Blogpolitik

Globaliserede gopler

Man skal ikke have fulgt særligt meget med i nyhedsstrømmen før man har opsnuset, at der er frygtelig panik på vej i goplekredse. Enhver ved, at de nordiske farvande tilhører vandmændene. Gode, overskuelige vandmænd, som stille og roligt og uden at forstyrre nogen, driver rundt under badebroer og bliver skyllet op på strande. Et yderst velfungerende system, der har bevist sin værdi i årtusinder.

Men de tider er ved at være overstået. Berlingske Tidende kan i dag fortælle om truslen fra vest – ribbegoplen Mnemiopsis leidyi. Møder du en, bliver du aldrig den samme igen. Mnemiopsis leidyi er, for nu at sige det lige ud, et ualmindeligt dumt svin. Og her taler vi ikke om bagateller som at møde fuld op til fester, man ikke er inviteret til. Eller at tage det sidste kaffe, UDEN at sætte en ny kande over. Selv en brandmand, der ødelægger sammenholdet i vennekredsen fordi den ikke kan holde tentaklerne fra sin bedste vens brandkone, har en moral som en spejderleder ved kirketid, i sammenligning med Mnemiopsis leidyi.

mnemiopsis_leidyi600dpi.jpg
Her er den så: Mnemiopsis leidyi, det dumme svin…

Problemet med skiderikken er dens helt enorme appetit og dens fuldstændige mangel på bordmanerer. Mnemy, som vi kalder den, æder simpelthen alt, når den kommer til middag. Æg, larver, småfisk, the works – op til 15 gange sin egen kropsvægt om dagen. Og som om det ikke var nok, så har Mnemy for vane at gyde æg konstant – samtidig med, at den spiser. Tusinder af æg. Jeg ved ikke med jer, men jeg tror ikke, jeg ville kunne nyde maden på samme måde, hvis en fødende kvinde sad med ved bordet.

Et andet problem ved Mnemy er, at den er amerikaner. Den har sneget sig ombord på ballasttanke og er så smuttet ud i al ubemærkethed herovre på den civiliserede side af Atlanterhavet, hvor den ikke har nogen naturlige fjender. Unaturlige, sådan lidt kunstige og forstillede fjender, der barberer ben og bruger plastik-kirurgi, javel, men ingen naturlige.

Resultatet er gruopvækkende. Det sidste sted, der har haft besøg af uhyret, er Det Kaspiske Hav. Der var resultatet en bestand på 800 millioner ton – på bare en enkelt sommer. Inden da nåede den at ødelægge markedet i Sortehavet. Og nu er den på vej herop. Biologer har allerede spottet de første ud for Bohuslän…

Der er dog håb. I Sortehavet blev den drevet på flugt af en tilrejsende, lidt større gople, som ganske vist også har en glubende appetit, men er dannet nok til at henlægge formeringen til mere private stunder. Og the good news er, at Mnemy-betvingeren har en fætter heroppe ved os, der kom hertil ved det store opsving i 60´erne. Vi må sætte vores lid til, at den nordiske model, hvor de hjemlige, trivelige slimklatter lever side om side med de mere outlandish udseende gæstegopler, holder stand mod det enorme pres udefra.

Nå, det var lige en sidehistorie. Den helt store gevinst ved det dybe link til Berlingeren, er reparationen af en af universets irriterende ufærdigheder. Vi ved jo, at dyr løber, fisk svømmer og journalister lyver. Men hvad gør gopler? Det ved vi nu: Gopler hænger.

2 kommentarer

Filed under Fællesbeskeder, Politik, Ting vi måske nok burde ha´ tænkt på lidt før

Tidsmaskine

Klik her og rejs tilbage i tiden.

2 kommentarer

Filed under Powerfull Stuff, Rejsebureau